Forsiden af 2gangeomugen.dk
Printervenlig version af denne side

Du er her: Forside > Ernæring og sundhed > Sundt og usundt

Læs om alle fiskene, hvor lever de, hvad spiser de, hvordan bliver de fanget og hvordan tilbereder du dem bedst.

Der findes en lang række vitaminer og mineraler i fisk og skaldyr.

Så modtager du ugens 2 fiskeopskrifter på e-mail hver onsdag.

To fiskemåltider – sundt og usundt

Fisken er, uanset om den er mager eller fed, en sund råvare. Derimod er fiskemåltidet ikke nødvendigvis sundt – det afhænger nemlig af tilberedningen og tilbehøret. Her kan du se, hvordan energien i måltidet kan være forskellig afhængigt af, hvordan du tilbereder fisken.

Eksempel på to fiskemåltider (klik på skemaet):

Når du sammenligner de to fiskeretter, kan du se, at portion A bidrager til en væsentligt mindre mængde energi og fedt end portion B, selv om denne ret (målt i vægt) er næsten dobbelt så stor som portion B.


Fedtindholdet i portion B er langt større end i portion A, og fedtet bidrager med en større mængde energi pr. g end kulhydrater og proteiner. Kun 14% af energien kommer fra fedtet i portion A, hvor vi er oppe på hele 53% i portion B. Ifølge anbefalingerne er portion B ikke sammensat hensigtsmæssigt, da en alt for stor del af energien kommer fra fedtet. Retten skulle derfor kombineres med en meget stor portion kartofler, ris, brød eller lignende samt rigeligt med grøntsager for at kunne leve op til anbefalingerne.

Fordi fedt bidrager med mere energi end kulhydrat og protein, bliver fedt-energi-procenten nemt høj, når maden frituresteges eller paneres. Her kan du se, hvor meget energi 1 g fedt, kulhydrat eller protein bidrager med:

  • 1 g fedt bidrager med 37 kJ
  • 1 g kulhydrat bidrager med 17 kJ
  • 1 g protein bidrager med 17 kJ
Kontakt Fiskebranchens Oplysningsudvalg