Forsiden af 2gangeomugen.dk
Printervenlig version af denne side

Du er her: Forside > Leksikon > MSC-mærket

Marine Stewardship Council har tildelt MSC-mærket til en række af de produkter, du finder i supermarkedet.
Se produkt-oversigten

Den 11. september fejres Fiskens dag i hele landet.
Læs mere

MSC - Dansk fiskeri miljømærkes


For at gøre det nemmere at skelne mellem bæredygtigt og ikke-bæredygtigt fiskeri, har Danmarks Fiskeriforening besluttet, at alle fiskearter, der fanges af danske fiskere, skal have testet deres miljøvenlighed og miljøcertificeres inden 2012.

Hvad er MSC?
MSC står for Marine Stewardship Council. Rådet blev skabt i 1997 af WWF – Verdensnaturfonden og fødevareproducenten Unilever, men har siden 1999 været en uafhængig organisation.
MSC’s formål er at fremme bæredygtighed indenfor fiskeriet på internationalt niveau, og for at vejlede forbrugerne har MSC udviklet MSC-mærket. Mærket placeres på fiskeprodukter f.eks. i supermarkeder.

Hvad står MSC-mærket for?
Mærket fortæller forbrugerne, at fisken er fanget på en bæredygtig og miljøvenlig måde.
For at få mærket skal et fiskeri leve op til følgende principper:
- Bestanden af fisk skal være bæredygtigt fisket, så overfiskning undgåes
- Fiskeriet må ikke beskadige økosystemet eller havmiljøet

Hvilke danskfangede fisk har allerede fået MSC-mærket?
- Sild fra Nordsøen og Norskehavet
- Makrel fra Nordøstatlanten
- Muslinger fra Limfjorden

Følgende får MSC-mærket i starten af 2011
- Rødspætter fra Nordsøen
- Mørksej fra Nordsøen/Skagerak
- Torsk fra Østlige Østersø

Flere mærkninger på vej
Efter rødspætten, mørksejen og torsken er det skrubbens, jomfruhummerens og helleflynderens tur til at komme under MSC's lup.

En lang proces
Certificeringen af fiskerierne har været længe undervejs. Projektleder Jonathan Broch Jacobsen fra Danmarks Fiskeriforening fortæller: ”MSC er en meget grundig proces, hvor fiskeriet bliver tjekket og dobbelttjekket af videnskabelige eksperter fra certificeringsbureauet, og resultatet kommer oven i købet i offentlig høring til sidst. Og så er der strenge krav til os – vi skal kunne vise dem, at fiskeriet virkelig er bæredygtigt, og at den måde, vi gør det på, ikke beskadiger havmiljøet eller de andre dyre- og plantearter,  som lever i økosystemet sammen med de fisk, vi fanger. Det er absolut ikke noget gummi-stempel.”

Hvilke produkter i butikkerne har fået mærket?
MSC's oversigt opdateres løbende.
Se oversigten

Vil du vide mere?
Se Dansk Fiskeriforenings brochure ’MSC og dansk fiskeri’
Se MSC's website


Kontakt Fiskebranchens Oplysningsudvalg