Fisk kan erstatte hinanden

Går du nogen gange forgæves efter den fisk du skal bruge?


Så er der hjælp at hente her! Nogle fisk minder om hinanden i kødstrukturen og smagen, og kan derfor sagtens erstattes af andre. Alle fisk er ikke i sæson hele året, og derfor er det naturligt at kaste sig over andre arter.

Torskefisk
Torsken er en dejlig kendt dansk spisefisk, men vidste du, at torsken ikke er i sæson hele året? I de varme måneder svømmer torsken på dybere have, og I disse måneder bør du derfor kaste dig over hvilling, mørksej, kuller, eller kulmule. Ofte er de alternative torskefisk billigere end torsken. Klik dig ind på de forskellige fisk, og bliv klogere på dem.

Fladfisk
Rødspætten er en anden dejlig dansk spisefisk, som stort set alle kan lide. I de kolde måneder har rødspætten rogn, og kødet er derfor ikke i sin bedste spisekvalitet. I stedet bør du kaste dig over andre fladfisk som skrubbe, ising eller skærising. Klik dig ind på de forskellige fisk, og bliv klogere på dem.


Til venstre har vi samlet lækre opskrifter med en række forskellige slags fisk.


Velbekomme!