Den 11. september fejres Fiskens dag i hele landet.
Læs mere
Læs om alle fiskene – hvor de lever, hvad de spiser, hvordan de bliver fanget, og hvordan du bedst tilbereder dem.
Sæt fokus på fisk på skolen i ugen op til Fiskens Dag.
Læs mere
Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som er vigtige for fosterets og barnets udvikling.
Så modtager du ugens 2 fiskeopskrifter på e-mail hver onsdag.
Paella med fisk og skaldyr
Personer: 4
- Du skal bruge:
50 g chorizopølse
1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
2 tomater
4 dl paellaris
1 tsk paprika
1/4 tsk safran
2 dl hvidvin
1 liter vand, fiske- eller hønsebouillon
1 tsk salt
400 g fisk, fx rødfisk, havkat, torskefisk eller fladfisk
200 g muslinger
evt. 150 g små blæksprutter
200 g rejer med skal
2 dl frosne ærter
½ dl hakket persille
½ citron i både- Sådan gør du:
- Skær chorizopølsen i skiver, og steg den ved jævn varme i olien på en paellapande (eller alm. stor pande eller flad gryde).
- Hak løget, hak hvidløget fint, skær peberfrugterne i strimler, og skær tomaterne i tern.
- Svits løg, hvidløg, peberfrugter og tomater sammen med pølsen i 1 min. Tilsæt risene, og svits et øjeblik.
- Tilsæt paprika, safran, hvidvin og vand eller bouillon samt salt. Lad risene koge ved jævn varme i 10 min. under låg.
- Skær fisken i stykker på 4x4 cm. Fladfiskefileter kan halveres og lægges sammen.
- Læg fisk, muslinger og blæksprutter jævnt rundt nede i risene. Rør ikke i risene, men ryst evt. panden, så fisk og skaldyr synker lidt ned.
- Kog risene ved svag varme endnu 10 min.
- Fordel rejerne og ærterne oven på paellaen, og kog endnu 4 min. Kanterne og bunden på paellaen må gerne blive sprød og bagt - dog uden at brænde på.
Drys paellaen med hakket persille, og servér den i panden med citronbåde til at dryppe over.
Tip: Øvrige velegnede fisk til paella: Multe, havtaske eller victoriabars. Derudover jomfruhummer og alle slags muslinger.



