Den 11. september fejres Fiskens dag i hele landet.
Læs mere
Læs om alle fiskene – hvor de lever, hvad de spiser, hvordan de bliver fanget, og hvordan du bedst tilbereder dem.
Sæt fokus på fisk på skolen i ugen op til Fiskens Dag.
Læs mere
Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som er vigtige for fosterets og barnets udvikling.
Så modtager du ugens 2 fiskeopskrifter på e-mail hver onsdag.
Hellefisk bagt med karljohansvampe
Personer: 4
- Du skal bruge:
500 g hellefiskefilet
4 stilke timian
500 g karljohansvampe (eller lign., fx rørhatte)
salt og peber
1½ spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
2 tsk frisk citronsaftTilbehør:
kogte kartofler og godt brød eller pasta- Sådan gør du:
- Skær hellefisken i 4 stykker, og læg dem i et ildfast fad eller i en bradepande med bagepapir.
- Drys blade af 1 kvist timian på fisken, og krydr med salt og peber.
- Tag hatten af de to største svampe, og skær dem i tynde skiver. Læg skiverne taglagt ovenpå fisken. Dryp med en lille smule olivenolie.
- Bag fisken 10 min. ved 225 grader.
- Skær resten af svampene i 2 cm tykke skiver eller tern på 2x2 cm. Halvér hvidløgene.
- Varm 1 spsk olie op på en pande sammen med hvidløgene, uden at de bruner.
- Steg svampene i olien ved middelhøj varme i 3-4 min.
- Tilsæt hvidvin, og lad svampene simre i 5 min.
- Tilsæt citronsaft samt blade fra resten af timiankvistene, og smag til med salt og peber.
Servér den bagte hellefisk med svamperagouten og kogte kartofler eller pasta.
Tip: I stedet for hellefisk kan du anvende torsk, sej, kuller, kulmule, rødfisk eller victoriabars.



