Fisk og nøglehullet


Nøglehullet guider dig

Nøglehulsmærket gør det nemt for dig at vælge de sundere madvarer, uden først at skulle læse hele varedeklarationen. Som noget nyt er nøglehullet også kommet på flere hele måltider.

Nøglehullet kan komme på fødevarer, der indgår i en sund og varieret kost, hvis de opfylder de fastsatte krav.

Fødevarer, der kan få Nøglehullet, er inddelt i 33 kategorier indenfor 11 produktgrupper, hvor fisk og skaldyr er en af dem.

På nøglehullets hjemmeside kan du finde ikke mindre end 49 idéer til nøglehulsmærkede fiskeopskrifter - og der kommer løbende flere til.