Forsiden af 2gangeomugen.dk
Printervenlig version af denne side

Du er her: Forside > Opskrifter > Fiskefond

Læs om alle fiskene – hvor de lever, hvad de spiser, hvordan de bliver fanget, og hvordan du bedst tilbereder dem.

Så modtager du ugens 2 fiskeopskrifter på e-mail hver onsdag.

Fiskefond


Mange tror det er svært at lave fiskefond. I virkeligheden er det meget enkelt. Følg denne opskrift, og du er på rette vej. Der er jo også god økonomi i at bruge alle dele af fisken, og har man først smagt en hjemmekogt fond i supper og saucer, bliver man nemt afhængig.
Lav evt. en større portion end her, og frys den ned. Holdbarhed: 2-3 mdr. ved minus 18 grader C.


Du skal bruge:

½-3/4 kg fiskeben, hoveder og evt. skind. Pighvar og tunge er det allerbedste, men andre fladfisk som fx rødspætter, skrubber og slethvar kan også bruges. Ring evt. til fiskehandleren i forvejen, og bestil fiskeben til fond.

  • 15 g smør
  • 4 dl tør hvidvin
  • 7 dl vand
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 laurbærblad
  • 4 stilke persille
  • 1 stilk timian
  • 5 peberkorn

1. Svits ben, hoved og skind i smør. Tilsæt hvidvinen og kog op. Tilsæt vandet. Kog op og skum af. Tilsæt de øvrige ingredienser til fonden.

2. Lad det koge sammen ca. 20 min. Lad det trække 20 min. Si igennem et rent klæde.

 


Kontakt Fiskebranchens Oplysningsudvalg