En sund madpakke

Madpakken er et vigtigt måltid, fordi den giver dig ny energi til din skole- eller arbejdsdag. Spiser du sundt og varieret, gavner det dit helbred og din evne til at koncentrere dig.

Fisk er nemt og lækkert at have med i madpakken, og der er mange muligheder hvis du vælger fisk. Du kunne fx lave en lækker mad med fiskefrikadeller, makrel, rejer, sild eller rødspættefilet...

Her på siden har vi samlet nogle gode idéer til fisk i madpakken!


Ifølge Sundhedsstyrelsen skal vi gerne have 350 gram fisk om ugen – heraf 200 gram fed fisk. Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer.

Hvis du spiser fisk flere gange om ugen til frokost, kommer du nemt op på halvdelen af den anbefalede mængde.